Ordbog — hvad begreberne betyder, og hvad det koster i praksis

Korte forklaringer på de fagudtryk, du møder på detkoster.dk: pumpepris og listepris, spotpris og nettarif, F-kort og 30-årig fast, bidragssats, CPI, COICOP og købekraft, kommuneskat, grundskyld og ejendomsværdi. Hvert begreb linker til den side, hvor det indgår i de konkrete tal.

Benzin & diesel

Begreber du møder på /benzin: hvad pumpepris og listepris betyder, hvilke afgifter der ligger oven på literprisen, og hvad de forskellige produkter dækker over. Se tallene på /benzin →

Pumpepris: Den pris pr. liter, du faktisk betaler ved tanken. Pumpeprisen ligger typisk 30-80 øre under listeprisen, fordi kæderne giver en lokal rabat. detkoster.dk viser pumpepris som standard, fordi det er det reelle beløb.
Listepris: Kædens officielle, landsdækkende dagspris pr. liter. Drivkraft Danmark offentliggør historiske listepriser for blyfri 95. Listeprisen bruges som referencepunkt, men er sjældent det, kunden faktisk betaler.
Oktantal: Et mål for benzinens modstand mod selvantændelse. Blyfri 95 (95 oktan) passer til de fleste moderne motorer. Blyfri 98 og premium-produkter (Shell V-Power, OK Oktan 100, Q8 GoEasy 95 Extra) har højere oktantal og bruges af biler designet til det.
Brent Crude: Den europæiske referencepris på råolie, handlet i USD pr. tønde. Brent Crude er en af de vigtigste drivkræfter bag den danske pumpepris — sammen med USD/DKK-kursen og raffinaderiomkostningerne.
Energiafgift: En statslig afgift pr. liter brændstof. For blyfri 95 ligger den typisk omkring 2,50 kr./liter, for diesel lavere. Energiafgiften justeres ved Finansloven.
CO₂-afgift: En afgift pr. liter brændstof, som afspejler udledningen af CO₂ ved forbrænding. For blyfri 95 ligger den typisk omkring 0,50 kr./liter. CO₂-afgiften er løftet flere gange som led i klimaaftaler.
Diesel+: Premium-diesel med additiver, der reducerer aflejringer i motoren og typisk har lidt højere cetantal. Diesel+ koster typisk 0,50-1,00 kr. mere pr. liter end almindelig diesel.

Elpriser

Begreber du møder på /el: hvordan elprisen er sammensat, hvad de fem komponenter dækker, og hvorfor Danmark er opdelt i to elpriszoner. Se tallene på /el →

Spotpris: Den timevise markedspris på el fra børsen Nord Pool. Spotprisen fastsættes dagen før (day-ahead) og offentliggøres ca. kl. 13:00 CET. Den er det rå prissignal, hvorpå de øvrige tariffer og afgifter lægges.
Nettarif: Betaling til dit lokale netselskab (fx Radius, N1 eller Trefor) for transport af strøm fra det overordnede elnet til din bolig. Nettariffen er tidsdifferentieret — typisk dyrere i morgen- og aftenspidsen og billigere om natten.
Systemtarif: Betaling til Energinet for at holde elnettet stabilt — fx reservekapacitet og frekvensregulering. Systemtariffen varierer svagt efter tid på døgnet.
Transmissionsnettarif: Betaling til Energinet for transport af strøm gennem det overordnede højspændingsnet (400 og 150 kV). Den varierer svagt efter tid på døgnet.
Elafgift: En statslig forbrugsafgift pr. kWh. Satsen fastsættes ved Finansloven og er ens uanset tidspunkt. Privatforbrugere betaler den fulde sats.
DK1 (Vestdanmark): Den danske elpriszone, der dækker Jylland og Fyn. DK1 er forbundet til Tyskland, Norge og Sverige og har generelt mere vindkraft end DK2. Spotprisen i DK1 kan afvige fra DK2, når Storebælts-forbindelsen er overbelastet.
DK2 (Østdanmark): Den danske elpriszone, der dækker Sjælland, Bornholm og øerne. DK2 er forbundet til Sverige og Tyskland og påvirkes stærkere af det nordeuropæiske elmarked end DK1.
kWh: Kilowatt-time — den energimængde, du betaler for på din elregning. 1 kWh svarer fx til at have en 1.000 watts varmeblæser tændt i én time. Elpriser i Danmark angives typisk pr. kWh inkl. afgifter og moms.
MWh: Megawatt-time, dvs. 1.000 kWh. Spotprisen på Nord Pool kvoteres i EUR/MWh. detkoster.dk omregner til kr./kWh.
Day-ahead-marked: Det dagsmarked på Nord Pool, hvor producenter og handlere byder strøm ind for hver enkelt time i det kommende døgn. Priserne fastsættes ved kl. 12:00 CET og offentliggøres ca. kl. 13:00 CET.

Renter & realkredit

Begreber du møder på /renter: hvad de forskellige rentebindinger dækker, hvordan bidragssatsen indgår, og hvilken rolle Nationalbanken spiller. Se tallene på /renter →

Nationalbankens udlånsrente: Den rente, pengeinstitutter betaler, når de låner kroner af Danmarks Nationalbank på 7-dages basis. Sammen med indskudsbevisrenten er den Nationalbankens vigtigste pengepolitiske instrument. Den styrer kortsigtet kronerente og dermed bankernes priser på indlån og udlån.
F-kort: Realkreditlån med den korteste rentebinding (typisk 1-3 måneder). F-kort følger pengemarkedet næsten 1:1 og er det mest variable lån. Lav startrente, men ydelsen kan stige hurtigt, hvis renten sættes op.
F1: Rentetilpasset realkreditlån, hvor renten fastlåses i 1 år ad gangen. Lidt mere stabil end F-kort, men kan stadig svinge fra år til år.
F1-F5: Rentetilpasset realkreditlån, hvor renten fastlåses i 1-5 år. Typisk F3 eller F5 i praksis. Giver en mellemvej mellem F1 og 30-årig fast: mere stabil end F1, men billigere i starten end 30-årig fast.
30-årig fast: Realkreditlån med fast rente i hele løbetiden (typisk 30 år). Højere startrente end variable lån, men ydelsen er låst i hele perioden. Du kan konvertere lånet, hvis renten falder markant.
Bidragssats: Det årlige gebyr, realkreditinstituttet (Nordea Kredit, Realkredit Danmark, Totalkredit m.fl.) opkræver oven i renten — typisk 0,4-1,0 procentpoint. Bidragssatsen afhænger af belåningsgrad og lånetype. Renterne på /renter er inkl. bidragssats.
Realkreditobligation: Den obligation, realkreditinstituttet udsteder for at finansiere dit lån. Renten på obligationen bestemmer renten på dit lån. På et 30-årigt fastforrentet lån er renten knyttet til en 30-årig fastforrentet obligation.
Effektiv rente: Den årlige rente du som låntager reelt betaler, inkl. bidragssats og andre løbende omkostninger. Nationalbankens "Annualised Agreed Rate inkl. administration rate" er en effektiv rente og er det sammenlignelige tal på tværs af institutter og over tid.

Forbrugerpriser & inflation

Begreber du møder på /priser: hvad CPI måler, hvordan COICOP-kategorierne er opbygget, og hvad købekraft er. Se tallene på /priser →

Forbrugerprisindeks (CPI): Et månedligt indeks, der måler den gennemsnitlige prisudvikling for varer og tjenester, husholdninger køber. Danmarks Statistik opgør CPI i tabellen PRIS01 med 2015 som basisår (indeks = 100).
COICOP: Classification of Individual Consumption by Purpose — et europæisk klassifikationssystem, der inddeler forbrug efter formål. ECOICOP ver. 2 (gældende fra februar 2026) har 13 hovedkategorier, fra fødevarer til forsikringer.
Lønindeks: Det standardberegnede lønindeks fra Danmarks Statistik (tabel SBLON1), opgjort kvartalsvis og renset for ændringer i medarbejdersammensætningen. Dækker alle sektorer samlet med 2016 som basisår.
Købekraft: Forskellen mellem lønudvikling og prisudvikling. Hvis lønnen stiger hurtigere end priserne, stiger den reale købekraft. Hvis priserne stiger hurtigere, falder købekraften — og pengene rækker til mindre.
Kerneinflation: Inflation renset for de mest volatile elementer — typisk energi og uforarbejdede fødevarer. Bruges af centralbanker som et mere stabilt mål for det underliggende prispres.
År-over-år (YoY): Procentvis ændring i forhold til samme måned året før. Hvis fødevarepriserne fx er 5 % højere end for 12 måneder siden, er YoY-inflationen for fødevarer 5 %. Det er det mål, der typisk omtales som "inflationen".

Kommuneskat & boligpriser

Begreber du møder på /skat-og-bolig: hvad de kommunale satser dækker, hvordan grundskyld adskiller sig fra ejendomsværdiskat, og hvad forskellen koster i kroner og øre. Se tallene på /skat-og-bolig →

Kommuneskat: Den procentdel af din personlige indkomst, som din bopælskommune opkræver. Satsen varierer fra ca. 22,5 % til 27,8 % og fastsættes hvert år af kommunalbestyrelsen. Et procentpoint forskel svarer til ca. 5.000 kr./år ved 500.000 kr. i årsindkomst.
Kirkeskat: En skat for medlemmer af folkekirken (~70 % af danskerne), som opkræves oven i kommuneskatten. Satsen varierer typisk fra 0,38 % (Gentofte) til ca. 1,3 % og fastsættes af menighedsrådet. Ikke-medlemmer betaler ikke kirkeskat.
Grundskyldspromille: Den kommunale skattepromille, der beregnes af din ejendoms grundværdi — ikke ejendomsværdien. En promille på 20 og en grundværdi på 1 mio. kr. giver 20.000 kr./år. Satsen varierer fra under 2 til over 34 promille på tværs af de 98 kommuner.
Grundværdi: Værdien af selve grunden uden bygningerne, som fastsættes af Vurderingsstyrelsen. Grundskyld beregnes af grundværdien. Den udgør typisk 30–60 % af den samlede ejendomsværdi, afhængigt af beliggenhed.
Ejendomsværdi: Den samlede vurderingsværdi af ejendommen — grund plus bygninger. Ejendomsværdiskatten (statslig og ens i hele landet) beregnes af ejendomsværdien. Grundskyld beregnes derimod kun af grundværdien.
Ejendomsværdiskat: En statslig skat på boligens ejendomsværdi, som er ens i hele landet og derfor ikke varierer mellem kommuner. Den vises ikke på /skat-og-bolig, fordi den ikke giver forskel på tværs af kommuner.