Sammenlign alle 98 kommuner
Hvad koster det at bo i din kommune? Sammenlign skat, pris på institutionsplads, normering, ældreservice og kommunens økonomi på tværs af hele landet.
Kilder: Danmarks Statistik · Finans Danmark · DAWA
Hvad du kan sammenligne her — kort fortalt
Hvad en kommune koster at bo i handler om langt mere end kommuneskatten. Børnefamilien mærker prisen på en institutionsplads og normeringen i vuggestuen. Boligejeren betaler grundskyld af grundværdien oven i kvm-prisen. Pensionisten er afhængig af kommunens ældreservice. Og alle borgere hæfter indirekte for kommunens gæld.
Denne side samler de nøgletal på tværs af alle 98 kommuner, så du kan sammenligne på ét sted — på Danmarkskortet, i rangeringerne og via profilvælgeren, der laver en personlig top-liste ud fra din situation.
Tallene kommer fra Danmarks Statistik (Statistikbanken) og Finans Danmark. Vil du dykke ned i skat og boligpriser i detaljer, så se den dedikerede side for kommuneskat & boligpriser.
Danmarkskort
Vælg et nøgletal og se det fordelt på alle 98 kommuner. Grøn = bedst, rød = dårligst for den valgte metrik. Grå kommuner mangler data for tallet.
Rangeringer
5 billigste kommuner for børnefamilier
Lavest forældrebetaling for en vuggestueplads
- 1.Kalundborg34.100 kr./år
- 2.Sønderborg36.608 kr./år
- 3.Fanø37.103 kr./år
- 4.Ærø37.510 kr./år
- 5.Faxe37.980 kr./år
Kommunal økonomi
Højest gæld pr. borger
Kommunens langfristede gæld (REGK4, 2025)
- 1.Samsø109.883 kr.
- 2.Ærø55.863 kr.
- 3.Læsø55.118 kr.
- 4.Furesø53.037 kr.
- 5.Frederikshavn37.805 kr.
Lavest gæld pr. borger
Kommunens langfristede gæld (REGK4, 2025)
- 1.Nyborg384 kr.
- 2.København2.724 kr.
- 3.Billund3.136 kr.
- 4.Nordfyns3.388 kr.
- 5.Kalundborg3.824 kr.
Højest driftsudgift pr. borger
Bruttoudgifter til drift (REGK31, 2025)
- 1.Læsø177.014 kr.
- 2.Samsø153.057 kr.
- 3.Ærø129.974 kr.
- 4.Lolland121.804 kr.
- 5.Albertslund118.749 kr.
Find din kommune
Hvad dækker tallene?
Hvad en kommune koster at bo i handler om langt mere end kommuneskatten. Børnefamilien mærker prisen på en institutionsplads og normeringen i vuggestuen. Boligejeren betaler grundskyld af grundværdien oven i kvm-prisen. Pensionisten er afhængig af kommunens ældreservice. Og alle borgere hæfter indirekte for kommunens gæld.
Denne side samler de nøgletal på tværs af alle 98 kommuner, så du kan sammenligne på ét sted — på Danmarkskortet, i rangeringerne og via profilvælgeren, der laver en personlig top-liste ud fra din situation.
Tallene kommer fra Danmarks Statistik (Statistikbanken) og Finans Danmark. Vil du dykke ned i skat og boligpriser i detaljer, så se den dedikerede side for kommuneskat & boligpriser.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke tal kan jeg sammenligne kommuner på her?
Siden samler nøgletal for, hvad det koster at bo i en kommune: kommune- og kirkeskat, grundskyld, kvm-priser, prisen på en institutionsplads (forældrebetaling), normering i daginstitutioner (antal børn pr. voksen), kommunens udgift pr. ældre, hjemmehjælp samt kommunens langfristede gæld og driftsudgift pr. borger. Du kan se det hele på kortet, i rangeringerne og via profilvælgeren.
Hvad betyder 'normering', og er lavt eller højt bedst?
Normering er antallet af børn pr. voksen i daginstitutionen. Et lavere tal betyder, at hvert barn deler personalet med færre andre børn — altså bedre normering. Vi viser normeringen for vuggestue (0-2 år), opgjort efter Danmarks Statistiks reviderede metode fra 2024.
Hvorfor viser I ikke ældres egenbetaling direkte?
Egenbetaling for ældrepleje (fx for plejebolig, madservice eller midlertidig hjælp) fastsættes lokalt og udgives ikke som ét sammenligneligt kommunetal i Statistikbanken. I stedet viser vi to proxy-mål for serviceniveauet: hvor mange kroner kommunen bruger pr. borger på 65 år og derover, og hvor mange visiterede hjemmehjælpstimer der leveres pr. 1.000 ældre. Det siger noget om serviceniveauet — ikke om din konkrete regning.
Hvordan virker profilvælgeren ('Jeg er…')?
Vælg en livssituation — børnefamilie, boligejer, pensionist eller studerende — så vægter vi de nøgletal, der typisk betyder mest for dig, og rangerer kommunerne efter en samlet score. Hver metrik normaliseres på tværs af alle 98 kommuner, så tal med vidt forskellige skalaer (fx skatteprocent og kroner pr. år) kan sammenlignes fair. Det er et vejledende værktøj, ikke økonomisk rådgivning.
Hvor ofte opdateres tallene?
Skattesatser opdateres årligt, boligpriser kvartalsvist, og de kommunale nøgletal (institutionstakster, normering, ældreudgifter og regnskabstal) opdateres årligt, når Danmarks Statistik offentliggør nye tal. Hver metrik er mærket med det år/kvartal, tallet stammer fra.
Hvor mange kommuner er med?
Alle 98 kommuner. For enkelte kommuner kan et nøgletal mangle et givent år — så vises '–', og kommunen indgår ikke i rangeringen for netop den metrik.
Metode
Nøgletallene hentes fra Danmarks Statistiks Statistikbank-API: institutionstakster (RES88), normering (BOERN8), kommunale regnskaber (REGK4, REGK31), hjemmehjælp (AED022) og folketal (FOLK1A). Per-capita-tal beregnes ved at dividere kommunens regnskabstal med folketallet (for ældreudgift: antal borgere på 65+). Egenbetaling for ældrepleje udgives ikke centralt pr. kommune; vi viser derfor kommunens udgift pr. ældre og leverede hjemmehjælpstimer som proxy for serviceniveau.
Maskinlæsbare data: /kommuner/data.json (CC BY 4.0)· Skatteår 2026