Sådan er din elregning sammensat: spotpris, tariffer, afgifter og moms

De fleste tror, at elprisen er ét tal: den pris pr. kilowatt-time, man ser i nyhederne, når spotprisen springer. Men den pris, du faktisk betaler, er sat sammen af fem dele — og selve spotprisen udgør ofte under halvdelen. Forstår du de fem dele, forstår du også, hvorfor to husstande med samme forbrug kan have vidt forskellige regninger, og hvad du selv kan gøre ved det.

De fem dele af din elpris

Når strømmen løber gennem måleren, betaler du i praksis til fire forskellige parter: elhandels­selskabet, dit lokale netselskab, den statslige systemansvarlige (Energinet) og staten. Oven på det hele lægges moms. Delene ser sådan ud:

1. Spotprisen — markedsprisen for selve strømmen, fastsat time for time på den nordiske elbørs Nord Pool. Det er den pris, der svinger mest, og som du hører om i nyhederne.
2. Nettarif — betaling til dit lokale netselskab for at transportere strømmen det sidste stykke hjem til dig. Den afhænger af, hvor i landet du bor, for netselskaberne er regionale monopoler.
3. System- og transmissionstarif — betaling til Energinet for at drive det overordnede elnet og holde balance mellem produktion og forbrug i hele landet.
4. Elafgift — den statslige afgift på el. Den er den samme uanset, hvor du bor, og udgør en stor, fast del af prisen pr. kWh.
5. Moms (25 %) — lægges til sidst oven på alle de øvrige dele, inklusive afgiften. Du betaler altså moms af afgiften.

På detkoster.dk viser vi elprisen inklusive alle fem dele, fordi det er det beløb, der reelt rammer din regning. Mange andre steder ser du kun spotprisen — og det giver et misvisende billede, der ofte ligger langt under virkeligheden.

Hvorfor spotprisen fylder mindre, end du tror

Når en nyhedshistorie melder om "negative elpriser" eller "rekordbillig strøm", taler den næsten altid om spotprisen alene. Men selv hvis spotprisen falder til nul en enkelt time, betaler du stadig nettarif, systemtarif, elafgift og moms. De dele forsvinder ikke. Derfor bliver din regning aldrig nul, og derfor svinger din samlede pris pr. kWh langt mindre i procent end de overskrifter, du ser.

Et regneeksempel gør det konkret. Antag, at spotprisen en bestemt time er 0,60 kr./kWh. Oven i det kommer typisk omkring 0,40-0,60 kr. i nettarif (afhængigt af netselskab og tidspunkt), en mindre systemtarif, og en elafgift i samme størrelsesorden. Før moms er du måske oppe på 1,50-1,80 kr./kWh — og med 25 % moms ender du tæt på 2 kr./kWh. Spotprisen, som overskriften handlede om, udgjorde altså under en tredjedel af det, du betaler.

Det, du selv kan påvirke — og det, du ikke kan

Det er værd at skille de dele, du kan gøre noget ved, fra dem, du ikke kan:

• Afgift og moms er politisk bestemt og ens for alle. Dem kan du ikke forhandle.
• Nettariffen afhænger af, hvor du bor, og kan du ikke vælge frit — men mange netselskaber bruger tidsdifferentierede tariffer, hvor strømmen er dyrere at transportere i myldretiden om aftenen (typisk kl. 17-21) end om natten. Flytter du opvask, vask og opladning af elbil til uden for spidsbelastningen, sparer du på netdelen.
• Spotprisen kan du udnytte, hvis du har en variabel elaftale, hvor prisen følger timen. Så betaler du mindre, når der er rigeligt med vind- og solstrøm, og mere, når det er koldt og vindstille.
• Elhandelsselskabets avance er den eneste rent kommercielle del. Den kan du nedbringe ved at sammenligne aftaler og undgå dyre tillægsprodukter.

Fast eller variabel elaftale?

Valget mellem fast og variabel pris minder om valget mellem fast og variabel rente på et lån. En fast elaftale giver forudsigelighed: du kender prisen pr. kWh på forhånd og slipper for ubehagelige overraskelser i en kold vinter. Til gengæld betaler du typisk en præmie for trygheden, og du får ikke glæde af de timer, hvor markedsprisen styrtdykker.

En variabel aftale følger spotprisen time for time. Den er i gennemsnit ofte billigere, men kræver, at du kan leve med, at regningen svinger — og helst, at du kan flytte noget af dit forbrug til de billige timer. For husstande med elbil eller varmepumpe, hvor en stor del af forbruget kan styres, er den variable aftale ofte klart mest attraktiv.

DK1 og DK2 — øst og vest for Storebælt

Danmark er delt i to elprisområder: DK1 vest for Storebælt (Jylland og Fyn) og DK2 øst for Storebælt (Sjælland og øerne). Spotprisen kan være forskellig i de to områder, fordi forbindelserne til nabolandene og til hinanden er begrænsede. I praksis betyder det, at strømmen kan være billig i Jylland, mens den samtidig er dyr på Sjælland — typisk når der er meget vindkraft i vest, men flaskehalse forhindrer, at den frit kan flyde østpå. På detkoster.dk kan du følge prisen for begge områder hver for sig.

Sådan bruger du tallene

Vil du have et realistisk billede af, hvad strøm koster lige nu, så se på den samlede pris pr. kWh inklusive afgifter og moms — ikke på spotprisen alene. Og vil du sænke regningen, så husk, at de to håndtag, du selv styrer, er hvornår du bruger strømmen (på grund af tidsdifferentierede tariffer og spotpris) og hvilken aftale du har. Afgifterne kan du ikke gøre noget ved, men forbrugets timing kan flytte mærkbart på årsregningen — især hvis du har elbil eller varmepumpe.

Du kan følge de aktuelle timepriser inklusive alle afgifter på vores elpris-side, og slå begreberne op i ordbogen, hvis du vil have de korte definitioner.